Jeg vil bare lige henlede lidt opmærksomhed på Zahada, der er et fuldstændig fantastisk spild af tid. Hvis du kan lide at bryde hovedet med snørklede gåder så er det stedet for dig.
Held og lykke.
Jeg sidder for tiden fast på level 25...
onsdag den 7. januar 2009
søndag den 28. december 2008
mandag den 22. december 2008
Julearbejde...
Så sad man på jobbet og hyggede sig. Her er, som ventet, fuldstændig dødt. En servicevirksomhed som Fujitsu, kræver at der er andre der arbejder, før vi kan hjælpe dem med deres problemer.Men pyt, vi hygger også fint med Julejukebox!
Etiketter:
arbejde,
fujitsu,
jul,
julejukebox,
julenetradio,
musik,
netradio
torsdag den 18. december 2008
Internet i IC4?

Jeg sidder i et tog, et sted mellem Vordingborg og Næstved og er kommet til at få en uhyggelig tanke.
I øjeblikket er det sådan at der i DSB's dobbeltdækkertoge, leveret af Bombardier, er problemer med signalet på både mobiltelefoner og 3-modem. Dette skyldes, så vidt jeg ved, en speciel "coating" på disse tog, der gør det svær for signalet at trænge igennem. Om effekten er tilsigtet skal jeg lade være usagt.
Men tilbage til min frygtelige tanke. DSB eksperimenterer i øjeblikket med at opsætte hotspots i nogle tog. Dette er sandsynligvis en god forretning for dem. Problemet er bare, set fra DSB's synspunkt, at der i øjeblikket er et alternativ.
DSB er og bliver en monopolvirksomhed. De har aldrig været specielt interesserede i konkurrence og dette får mig til at frygte at der i de nye IC4 tog ikke vil være et alternativ til de TDC hotspots som findes i øjeblikket.
Hvem skal i virkeligheden forhindre DSB i at påføre en sådan coating på deres nye tog, for på den måde at tvinge passagererne til at anvende deres langt dyrere hotspots?
Etiketter:
3,
bombardier,
dobbeltdækker,
dsb,
hotspot,
internet,
mobil,
tdc,
tog
onsdag den 17. december 2008
Nyt kamera

Så kom der endelig en opdatering mere. Det er jo et par dage siden sidst.
Jeg har endelig fået mit nye digitale spejlreflekskamera :) - Happy days. Efter at have vaklet lidt mellem Nikon, Canon og Olympus faldt valget endelig på Olympus E-520.
Den endelige årsag er at jeg føler at jeg får mest for pengene med den pakke Olympus har lavet, med både 14-42 mm og et 40-150 mm objektiver. Derudover har jeg købt en Loewepro AW-170 taske og et UV filter med. Samlet pris 5.808,25 inkl. fragt.
Jeg er begyndt at læse lidt op på forskellige teknikker ifm. fotografering. Mest for min egen skyld, da jeg gerne vil tage gode billeder.
I sommers var kæresten og jeg i Paris i en uge og jeg brugte forholdsvis meget tid på at fortografere dernede. Billederne er desværre gået tabt på vejen hjem, grundet et tyveri. Men inden jeg mistede dem kan jeg huske at det irriterede mig at der var så mange dårlige "turistbilleder" imellem. Så nu vil jeg læse lidt om hvordan man tager gode billeder.
Til at starte med har jeg fundet et ganske fornuftigt website, der henvender sig både til nybegyndere og de lidt mere garvede amatører. Det drejer sig primært om en blog, men med et forum inkluderet. Der ser ud til at være gode muligheder for at få nogle tips med på vejen.
Se mere her:
Digital fotoskole
Senere hen skal jeg nok ud og investere i nogle bøger om emnet. Jeg tror godt jeg kunne gå hen og blive en rimelig entusiastisk amatørfotograf.
Jeg ved ikke helt hvad det er der fascinerer mig ved fotografering. Måske er det det nørdede og tekniske blandet med noget kreativt, der giver mig mulighed for at få afløb for noget kunstnerisk energi...
fredag den 14. november 2008
Sprog
Jeg har besluttet mig for at skifte sprog på denne blog. Det begynder efterhånden at ligne en farce det her. Jeg skriver ikke om noget specielt, mine indlæg har ikke interesse for andre end mig selv og jeg kan ikke engang blive enig med mig selv om sproget på min blog.
Jeg bliver vist nødt til at se på denne blog som et eksperiment. Et udkast eller en kladde. Jeg må prøve mig frem indtil jeg rammer noget der fungerer. Til den tid opretter jeg måske en ny blog og så overtager jeg Verden.
MUAHAHAHAHAAAAA!
Slut fra reginaltoget med Rødby Færge, planmæssig afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 17.38.
Jeg bliver vist nødt til at se på denne blog som et eksperiment. Et udkast eller en kladde. Jeg må prøve mig frem indtil jeg rammer noget der fungerer. Til den tid opretter jeg måske en ny blog og så overtager jeg Verden.
MUAHAHAHAHAAAAA!
Slut fra reginaltoget med Rødby Færge, planmæssig afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 17.38.
Abonner på:
Indlæg (Atom)

